Når vi går til lægen eller modtager en behandling, forventer vi som regel helbredelse, bedring eller i hvert fald hjælp. Dette er alment, da vi jo stoler på vores læger, og den behandling vi får. Men nogle gange går en behandling eller undersøgelse ikke som forventet, og der har du som patient og borger i Danmark, ret til at klage over din behandling i sundhedsvæsnet. Det kan være svært at overskue, præcis hvordan systemet fungerer, så du kan altid kontakte en patientvejleder for rådgivning omkring processen. Det er vigtigt at gøre op med dig selv, præcis hvad du vil klage over, så du kan give så mange detaljer som muligt, når du skal skrive klagen, så patientvejlederen og stedet, eller personen du klager over, kan sætte sig ind i den sag du beskriver og på den måde se tilbage på, hvad det var der gik galt.
Man søger klage når man som følge af en behandling eller undersøgelse er kommet til skade eller har fået varige mén. Det kan også være ved bivirkninger eller følgesymptomer efter en behandling eller dårlig lægeservice / undersøgelse, at man klager over sin behandling. Hvis man er ordineret et lægemiddel, som man efterfølgende har fået bivirkninger af, der ikke er almindelige, eller ikke står i indlægssedlen kan du også søge om medhold og efterfølgende erstatning i sundhedsvæsnet. Det kan også være, hvis man har fået mangelfuld information omkring en behandling eller ikke givet samtykke til det. Tavshedsbrud hos sundhedspersonen og mangelfuld journalføring fra din læge kan der også klages over. Det er simpelthen når der er sket en tilsidesættelse af dine rettigheder som patient.

Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at blot fordi din sag får medhold, udløser dette ikke samtidig en erstatning. Der bliver set på din sag grundigt, og vi vurderer hvorvidt der er sket et svigt, og du er blevet udsat for forkert eller dårlig behandling hos læge eller andet sted i sundhedsvæsnet. Når du har fået medhold, hvis det kommer dertil, skal du selvstændigt søge erstatning for svigtet separat i en anden proces.
Når du har erkendt, at du føler der er noget at klage over, skal du sende din klage over behandlingen til patientombuddet eller til en patientvejleder i den region du er tilknyttet. Hos patientvejlederen skal du beskrive din sag, således at du har alle de aspekter du ønsker vurderet i klagen med. Patientvejlederen vil herefter hjælpe dig med at udforme din klage. Får du medhold i sagen, er det same sted du skal søge om erstatning og får du ikke det ønskede udfald og ønsker at anke en sag, er det også hos patientvejlederen.

Patientombuddet er en samlet indgang for patienter som ønsker at klage over den faglige behandling eller undersøgelse i det danske sundhedsvæsen.
Der foreligger en vejledning om klagemuligheder hos Patientombuddet, som du med fordel kan læse og finde information omkring forskellige typer af klager samt om klagefrister på området.
Alle borgere kan søge om erstatning. Man kan få erstatning hvis man selv, eller en afdød pårørende eller nært familiemedlem har pådraget sig skade i forbindelse med en undersøgelse eller behandling i sundhedsvæsnet. Alle borgere i både det offentlige og private sundhedsvæsen har adgang til at søge om erstatning for tilsidesættelse af patientens rettigheder. Er man bloddonor eller organdonor og har oplevet dårlig eller mangelfuld behandling kan man også klage. I Danmark kører vi mange medicinske forsøg, hvor deltagerne som regel er informeret omkring risici og bivirkninger, men der kan stadig ske sager, hvor der er brug for at klage efterfølgende til trods for god information.

Der kan som udgangspunkt klages over alle tilstande, men man kan kun søge erstatning for fysiske men, og ikke psykiske. Hvis man får psykiske bivirkninger efter et lægemiddel, kan der ikke ydes erstatning for dette.
Når skaden er sket, er det vigtigt at klage hurtigst muligt. Hvis man har fået en skade før 2007 skal den anmeldes senest fem år efter man har pådraget sig skaden, eller er blevet bekendt med problemet. Skader der er opdaget efter 2007 skal anmeldes senest tre år senere. Fælles for alle skader er, at de skal anmeldes senest ti år efter den dato hvor patienten har pådraget sig skaden, eller bivirkningen der ønskes at klage over. Mange spørger, hvordan man skal forholde sig, hvis skaden først viser sig efter 10 år efter skaden, men dette er uden for rammen, så det skal være 10 år efter skadens dato. Grundet disse tidsrestriktioner er det vigtigt at få skaden registreret så hurtigt som muligt, så man har mulighed for at regne klagefristen ud.

Der er skader, som der ingen grund er til at søge erstatning for, da de ikke er erstatningsberettigede. Skader, der er sket som følge af et en anden sygdom du behandles for, hvis din behandling ikke fører til helbredelse eller hvis erstatningen ikke overstiger 10.000,-. Hvis der er tage om lægemiddelskader gælder det beløbet 3000,- som ikke udløser erstatning.
Når der foreligger en afgørelse i din sag, og du ikke er tilfreds med den, kan du anke sagen. Afgørelsen er ikke endelig, og du kan bede Patientombuddet kan derfor genoptage sagen, hvis du ønsker det. Hvis det kommer så vidt med klagen, kan du også indbringe afgørelsen i klagesagen omkring sundhedsvæsnet for domstolene.
Det er altid en god ide at have en advokat med, hvis der er tale om stor personskade, men endnu bedre er det at alliere dig med en ekstern lægekonsulent. Læs om Lægeservice her

Hvis du står overfor at vælge læge, eller ønsker at vide om din behandler er under tilsyn kan du finde oplysninger på tilsynslisten omkring sundhedsfagligt personel der har påbud og er under skærpet tilsyn. Dette kan have ledet til en indskrænkning af deres autorisation, og kan påvirke dit valg af læge eller sundhedspersonale. På borger.dk finder du også en liste med tidligere afgørelser om en kritik der er truffet af Sundhedsvæsnets Diciplinærnævn.
Er du en af de uheldige, der har fået en slem skade, kan det være en mulighed med et fleksjob i dit videre liv. Du kan læse om reglerne for Fleksjob her